Hvad er Positiv Psykologi?

 

Positiv psykologi er kort fortalt videnskaben om trivsel og optimal menneskelig funktion – det vil sige videnskaben om hvad der skal til, for at mennesker har det godt og klarer sig godt. Professor i Psykologi Martin Seligman, USA undrede sig i sin tid over, at der ikke fandtes forskning i, hvad der påvirker vores trivsel positivt. I 1998 grundlagde han derfor en ny gren af psykologien, som han kaldte for “Positiv Psykologi”.
Betegnelsen positiv psykologi bruges til daglig som et paraplybegreb dækkende for en lang række forskningsområder inden for psykologi. Fælles for disse forskningsområder er, at de studerer det meningsfulde, fremadrettede, potentiale- og ressourceorienterede i menneskets psyke. Det vil sige at fokus her er på mental sundhed frem for mental sygdom. Man undersøger de forhold, der gør livet værd at leve – såsom succes og kærlighed mv. Fokus er på ”what is right with people”, og hvordan vi kan fremme det i modsætning til megen traditionel psykologi, som fokuserer på ”what is wrong”, og hvordan vi kan behandle det.
Groft sagt handler positiv psykologi om psykisk sundhed – og herunder især forebyggelse, sundhedsfremme og udvikling, men også behandling. Et fokus er derfor på at man ønsker at hjælpe mennesker med at gå fra blot at være raske til rent faktisk også at trives og leve et fyldestgørende liv.

 

Genetik, overlevelse og udvikling – vores kognitive arv

 

Træder vi et skridt tilbage og ser på menneskets evolution, så er der belæg for at sige, at vi er født bekymrede. For at overleve må vi nødvendigvis være på vagt og kunne forsvare os, når vi møder farer, eller føler os truede. Hjernen er derfor grundlæggende indrettet på en måde, så vores alarmsystem altid er lidt på vagt.

Evolutionen har lært os, at dem som klarer sig bedst, er dem, som kan lægge langsigtede planer og strategier, og ikke mindst kan forudsige farer, før de opstår. Vi har altså siden urmenneskenes tid trænet vores evne til at fokusere på og forudsige det, som kan gå galt.

Samtidig har vi også været i stand til at tilpasse os forskellige vilkår for eksistens, og vi har haft evnen til at udvikle vores overlevelsesstrategier. Grundlæggende har mennesket overlevet ved en udviklet evne til at være på vagt, samtidig med en mere lystbetonet evne til at tilpasse og udvikle sig og lære nyt, under vidt forskellige livsvilkår. Desværre begrænser vores alarmberedskab både kreativitet og rationel tænkning, hvis det står på i længere tid. Den positive psykologi fokuserer i stedet på en mental sundhed og på sundhedsfremme – altså at forebygge den mentale usundhed, ved at sigte efter at forstå udviklingen og trivslen med henblik på at opnå en optimal funktion og præstation.


En tid med angst, stress og depressioner

 

Positiv psykologi er ikke, at bare du er glad eller har ja-hatten på, for så skal det nok gå det hele. Eller omvendt, hvis du er uheldig, ulykkelig, bliver syg m.fl., er det ikke fordi, du har tænkt de forkerte tanker eller handlet uhensigtsmæssigt. Positiv psykologi handler tværtimod om, hvordan du får det bedste ud af det, som livet byder dig. Og gerne sammen med andre.
Positiv Psykologi handler også om hvordan vi kommer ovenpå igen, når en storm i vores liv har lagt sig. Her bliver det tydeligt, at vores succes og følelse af mening i livet, ikke kun afhænger af nære menneskelige relationer men også af de samspil, vi indgår i såvel privat som på job.

Vi har alle et ansvar for at bidrage til trivsel og glæde. Glæde er relations-vitaminer. Forskning peger på, at negativitet og pessimisme på job fylder i størrelsesforholdet 1:3 på jobbet og 1:5 på hjemmefronten. Det vil altså sige, at for hver gang vi kritiserer nogen på vores arbejde, skal der mindst tre gange anerkendelse til for at opveje bare en enkelt kritisk bemærkning.
Gode stemninger smitter og gør os mere læringsparate, kreative, produktive og udholdende. Vi vokser og trives, når vi er i flow, og vi blomstrer, når vores styrker kommer i spil – til glæde for os selv, men også for fællesskabet. Det giver dopamin til hjernen – og det vil vi gerne have mere af.

Men det kræver bevidste valg, og at vi kan håndtere at være i nuet med fokus på det positive, hvis vi skal ryste den kognitive arv af os. Den arv der gør, at vi har trænet pessimismen og evnen til at forudse fare, også når der egentlig er behov for noget andet.

 

Bud på forskellige fokuseret arbejdsområder i den Positive Psykologi: PERMA

 

Seligmann introducerede begrebet PERMA, som forudsætninger for at vi trives og udvikler os som mennesker. Han beskrev PERMA som en mulig buffer til at undgå langvarig stress.

PERMA står for: Positive følelser, Engagement, Relationer, Mening, og det At lykkes med eller opnå noget.
Når vi indgår i bestemte arbejdsopgaver, begivenheder, sammenkomster med mere og vi oplever, at vi fyldes af negative forventninger, handler det ofte om vores erfaringer fra tidligere lignende situationer. Vores følelser er ofte ubevidste, men kan blive afgørende for, hvordan vi bedømmer muligheden for, om vi lykkes eller ej. Og negative forventninger har desværre en tendens til at blive opfyldt.
Hvis vi i stedet formår at flytte vores bevidsthed aktivt til nuet, med fokus på den konkrete opgave og situation, kan vi få kontakt til vores engagement og handlekraft. Det kræver en aktiv bevidsthed om, hvad man “har med sig”, at man er i stand til at skubbe det fra sig, og at man i stedet fokusere på nuet. Før dette er på plads, kan det være vanskeligt at levere det fulde engagement og indgå positivt, åbent og nysgerrigt i de fællesskaber, vi er del af.

 

VIA’s 24 KARAKTER-STYRKER

 

 

De gode drivkræfter i os mennesker – vores styrker er det, som styrker os.

Ingen styrker er bedre end andre
Der er ingen af de 24 styrker, der er bedre end andre. Alle mennesker har samtlige 24 styrker i sig. Det, der gør os forskellige, er, at vi har dem i forskellige grad. Et eksempel: Personligt har jeg styrker som nysgerrighed, dømmekraft, videbegær, social intelligens, ærlighed, håb og samarbejde i top, imens humor og kreativitet ligger i bund. Det betyder ikke, at jeg ikke kan være kreativ eller humoristisk. Det falder bare ikke nær så naturligt for mig som f.eks. at være nysgerrig.

Et mentalt fingeraftryk
Vores individuelle sammensætning af styrker er en slags mentalt fingeraftryk, som giver indsigt i, hvem vi er og hjælper os til at vælge, hvad vi bør investere vores tid i. Når man f.eks. betragter mine topstyrker, så giver det fin mening, at jeg er blevet fysioterapeut og har bygget bro ml. det humanistiske og naturvidenskabelige med fokus på at hjælpe mine patienter bedst muligt med kendetegn som videbegær, dømmekraft, nysgerrighed, social intelligens og teamarbejde. Imens jeg med min lave kreativitet ville være blevet en elendig designer/indretningsarkitekt. (Til gengæld har jeg venner, der er fremragende til begge dele.)

Spil hinanden gode
Styrker giver ikke alene selvindsigt. Det er også en kæmpe fordel, at vi kender hinandens styrker. Det gør det langt nemmere for os at forstå hinanden og vores reaktionsmønstre. Indsigt i styrker giver os mulighed for – som man siger i boldspil – at spille hinanden gode. Et fantastisk potentiale at arbejde med som fysioterapeut i en patientrelation. Der er stort potentiale i at arbejde med styrker.

Styrkekort bygger på den positive psykologi, og er en metode til at undersøge både egne og andres styrker. Det er de knapper, der, når vi trykker på dem, udløser tanker, følelser og handlinger, der styrker os; giver os energi; troen på os selv og fremtiden og får os til at føle os autentiske. Karakterstyrker er ord for det, der giver os energi og gejst. De beskriver den motivation, der kommer inde fra. Den motivation der gør, at vi når lidt længere end forventet eller håndterer et lidt større pres, end vi troede. Karakterstyrker er kilden til den følelse, vi kender som “at have det som fisk i vandet”.

Karakterstyrker handler ikke nødvendigvis om det, man er god til. Ikke nødvendigvis i hvert fald. I denne sammenhæng er det ikke det samme som kompetencer, færdigheder eller erfaring selvom disse områder stadig er vigtige. Mange af os er ubevidste om, hvad der giver os energi og drivkraft til at nå vores mål, og hvad der giver os mod til at overvinde udfordringer, eller hvad der giver os robustheden til at håndtere modgang.
Karakterstyrkerne, som de er kortlagt i de 24 styrker fra VIA Institute on Character, er i høj grad det, der kan vise os vores blinde vinkel og give os den personlige indsigt, der gør, at vi mere bevidst og langt lettere kan tænde vores gnist.
Tag din egen styrketest og find dine 5-6 topstyrker her www.viacharacter.org – du kan indstille sproget til dansk Ved at finde vores styrker, derefter forstå, hvordan de virker og hvad de betyder for os, så vi kan forme vores styrker, så de gavner os i bestræbelserne på at opnå et bestemt mål, eller ved at vi ændrer vores perspektiv på styrkerne, så de opleves mere gavnlige for os. Sidst men ikke mindst, skal vi forankre denne viden om vores styrker i nye vaner i dagligdagen.

Udformningen af styrkekortene
Udgangspunktet for udformningen af styrkekortene, er vores forståelse af, at styrker sjældent står alene; at styrker er dynamiske og kontekstafhængige og oftest udfolder de sig i samvær mellem mennesker. Alle styrkekort har derfor billeder, der viser et glimt af en situation, hvor den pågældende styrke er i spil og ofte optræder mere end en person. Vi tror nemlig, at styrker bedst forstås i relation til andre. Det handler ikke om at bruge sine styrker mere, men om at bruge dem bedre. På den anden side af kortet, er der en kort tekst som beskriver styrken. Teksten er ment som en inspiration til at forstå, hvad den enkelte styrke indeholder, teksten handler bl.a. om motivation og trivsel i samvær med andre.

 

3 gode ting

 

 

Hvis du ønsker at skrue op for glæden i din hverdag, så gør det til en simpel vane på daglig basis, at skrive 3 gode ting ned, som du husker fra din dag.

Hvorfor bliver man gladere at af skrive 3 gode ting ned?
Tankerne bag er at det som du giver din opmærksomhed, også er det som din bevidsthed fyldes med. Jo mere opmærksom du er på det gode i din hverdag – des mere fylder det. Det betyder med andre ord, at 3 gode ting øger din opmærksomhed på alt det godt der er og sker omkring dig. Du kan sammenligne det med en lommelygte – du ser det som du retter lygten mod. Inden for positiv psykologi er 3 gode ting en meget kendt og veldokumenteret øvelse. Forskningen viser at dit lykkeniveau stiger mærkbart, hvis du laver denne øvelse dagligt i bare 3 uger.

Hvordan laver jeg 3 gode ting?
Der findes et hav af forskellige måder at lave 3 gode ting på.

Hvis du er alene:
Når din dag er ved at være ovre skriver du simpelthen bare 3 gode ting ned som er sket for dig i dag. Du kan skrive dem i din telefon, i en notesbog, på din pc. Det behøver ikke at være de bedste oplevelser i dit liv. Det centrale er at det var en god oplevelse for dig. HUSK også at skrive HVORFOR oplevelsen var god. Når du noterer hvorfor netop den oplevelse du har noteret var god, så reflekterer du dybere over det som gør dig glad.

3 gode ting sammen med ex. familien:
Mens I spiser aftensmad kan I skifte til at tage en tur rund om bordet og hver især nævne 3 gode ting I har oplevet i dag, og hvorfor det netop var en god oplevelse for jer individuelt. Det giver også en fælles indsigt og samhørighed i jeres familie.

 

Min egen rejse i den Positive Psykologis verden

 

 

Jeg arbejder selv indgående med positiv psykologi i min hverdag. Jeg tog en Master i Positiv Psykologi (MoPP) fra Århus Universitet i 2015, og byggede derfor i min afhandling ikke kun bro i mellem men integrerede den humanistiske videnskab med den naturvidenskabelige videnskabs forståelsesramme og metoder. Siden da, har jeg baseret min faglige arbejdsmetode på denne Bio PsykoSociale Mestrings og samarbejdsAlliance forståelse, for at sikre en helhedsorienteret tilgang med min patient i centrum og fokus rettet på min patients mål, forventninger, ressourcer og muligheder.

Baggrunden for dette sker ved hjælp af formativ assessment – dvs. ved at måle effekt inden for ovenstående områder ved hver behandlingssession, hjælper det mig til at klarlægge, hvor der i den enkelte patients situation, kan være barrierer, ressourcer og potentiale at arbejde med, for at opnå den ønskede fremgang. Dette er en fuldt ud transparent tilgang for såvel mig som min patient og har vist sig som en powerfull banebrydende og effektiv metode, der gør en forskel især for mennesker med en tilbagevendende og/eller komplekse fysiske problemer, eller for de som blot ønsker at blive klogere på sin egen udvikling.

Vi ved, at bevægelse er grundlaget for al for menneskelig udfoldelse. I dag ved vi også, at bevægelse stimulerer vores kognition, især når vi udfordres kognitivt under bevægelse. Bevægelse er både i direkte og overført betydning en forudsætning for trivsel og udvikling, hvorfor den positive psykologi går så godt hånd i hånd med det muskuloskeletale fysioterapeutiske speciale.
Mit arbejde med integrationen af netop denne kobling mellem krop og top har siden da ført mig til mange spændende samarbejdsmuligheder, foredragsoplæg og speaker på kongresser såvel i ind- som udland og på psykologiske såvel som medicinske / fysioterapeutiske kongresser. 

 

Positiv psykologi virker også på mig selv

 

Jeg bruger også metoderne fra positiv psykologi i min egen hverdag, og det tror jeg, at jeg vil blive ved med det resten af mit liv.
Men hvorfor nu det?
Fordi jeg simpelthen kan mærke, at det virker. Mit eget liv bliver gladere og får mere dybde. Og min oplevelse er, at det samme sker for andre, der bruger metoderne. Dag for dag bliver man bedre til at finde sin egen vej mod det gode liv for mig.

Scroll to Top