Har du gener fra din nakke?
Problemer med smerter, discusprolaps / protusion med eller uden tryk på nerven; spændinger i nakken; spinalstenose; træt nakke; eller manglende styrke og bevægelighed som følge af en operation, eller et traume – så er der hjælp at hente. Jeg er godkendt specialist i muskuloskeletal fysioterapi med særlig fokus på rygsøjlen – heraf nakken og med mere end 25 års erfaring med f.eks. hold i nakken, piskesmæld og diskusprolaps.
Ud over en grundig undersøgelse så kigger jeg også på det funktionelle samspil mellem skulderen og brystryggen, da ubalance i områderne kan påvirke hinanden og vedligeholde dit nakkeproblem.
VI tilstræber at have en tid hvis – akut behov
Typiske symptomer på nakkeproblemer
Nakkesmerter kan præsentere sig vidt forskelligt.
Nogle har kun lokalt ondt i nakken, mens andre kan opleve udstrålende smerter som ex. hovedpine, smerter ved skulderbladet, skuldersmerter eller ned i armen jf. billedet.
Smerterne beskrives ofte som murrende, trykkende, brændende eller jagende.
Det er helt almindeligt at ondt i nakken kan være ledsaget af øget stivhed og besværede bevægelser.
Din tolerance for at belaste nakken i hverdagen kan være nedsat.
I de første dage (den akutte fase) kan du forvente konstant og kraftige smerter, som ofte bliver mindre efter den første uges tid i takt med at helingsprocessen skrider frem.
Fakta om nakkesmerter
30-50%
Vil opleve nakkesmerter i løbet af et år
Nakkesmerter
Starter typisk i 20 års alderen
Kvinder
Oplever hyppigere nakkesmerter end mænd
Nakken har
7 hvirvler med discusskiver og nerver imellem
Hvad kan jeg selv gøre ved nakkesmerter? – gode råd
Bevægelse som medicin
Hold din nakke i bevægelse i det omfang dine smerter tillader det
Gå på arbejde
Gå små ture eller cykle
Hold dig aktiv så længe dine smerter ikke forværres eller giver øget udstråling
Restitution / heling
I første fase af kroppens heling bliver et overbelastet område mere følsomt (inflammationsfasen).
Man kan derfor forvente at de første 3-5 dage bliver de værste med smerten, hvorefter smerten gradvist aftager.
Din nakke – Ergonomi
Ved akutte nakkesmerter har vi ofte et behov for at variere vores stillinger.
Der findes ikke en ”rigtig stilling”. Lyt til dine smerter og find den stilling hvor du har det bedst (færrest smerter).
Det kan være en god ide at prøve at sætte en pude i lænden når du sidder og se om det hjælper på dine nakkesmerter.